Sindet søger, vælger, drømmer og længes, higer efter vejret. Hvor kommer du fra, jeg spørg, lille jeg... Søger, leder, gemmer mig for mørkets tanker og vælger lyset. Hvor kommer det fra? Jeg bliver svimmel, jeg er svimmel, drejer og drejer og vil lige ud, hvorfor kommer der ikke hjælp oven fra? Jeg tog faldet og mærkede smerten, jeg rejste mig og lod den flyde ind i mine årer, lod mine tårer løbe, sorte stammer, lange rander. Som en panda, ja måske en ugle... Uglet hår, bolle hår, slidt hår, jeg lod som var jeg en mår. Truet og bange, jeg lod mig falde, grinede og lo og gav mig den anden kind. Jeg er strid, men kun et kid. Så lad mig gå og måske jeg kunne få, bare en smule, af din kulde. For du er alt for varm, for blød og sød. Sød mælk, hvid som sne, flydende som væsken inden i mig.
Jeg vil glide, ikke lide. Det var smøgens røg, der tog sin entre og lod mig blive løs for bekymringer. Jeg går op og ned og jeg leger og lades som om det ikke gør noget, men jeg kan jo mærke den lille torn, den prikker, stikker og driller og kilder og jeg vil ikke mere, jeg siger stop. Hold inde, tak. Luk døren, nej smæk den i mit hoved, vis mig din vrede, din modløshed, fortvivlelse og afmagtens tunge byrde, lad den skinne, lad den vise sit sande jeg, det er jo kun en leg. Lege, lege, lege, danse, danse, danse. Dans dansen dansende, dans den for mig en enkelt gang endnu og lad mig mærke at det er okay at jeg er din fjende, kend dig selv nok, inderligt, sorgfuldt, lidende og helt. Men ikke alt for meget, det er for meget og det er ikke godt, det er det der gør at hunden gør.
Trommerne i mit hjerte,de banker,
jeg føler dets smerte,
og tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar