tirsdag den 31. marts 2009
lørdag den 28. marts 2009
SELVET
Mit jeg, mit selv, jeg selv, mig, ene og alene...
Hvorfra kommer behovet for at opleve og bryde op med grænserne, der er til for at danne mit, selvets omrids? Hvad ønsker jeg? Hvor vil jeg hen? Hvem bryder sig om det? Hvor fører min vej hen? Hvad skal min triumf her i livet være?
For hvem er det jeg kæmper? Er det min længsel efter at nå de højder, jeg aldrig troede jeg skulle nå? Er det den længsel som møder mig så tit i mine tanker, i min hverdag, i mine drømme, mine mareridts? Er det for alle andre jeg længes og kæmper?
Jeg mærker luften i mine lunger, tilsmurt i tjæren fra alle mine smøgers røg. Jeg bliver ved med mine afhængigheder og lader dem føre roret på mit eventyrs skib. De afhængigheder der altid er mine følgesvende om jeg er i nord eller syd, i mørket eller i lyset. Afhængigheder der tillader sig at dreje skibet om de vil og sætte kurs mod en ny kyst. En ny kyst med nye omgivelser, nye stier at udforske og de kan ikke ligge ukendte hen. Jeg drages til at se og mærke med mine bare fødder på stiens terræn. Smerten, sødmen, kedsomheden, vreden, glæden, tvivlen, troen på noget godt, troen på at den fører mig til et sted, et hemmeligt sted.
Et sted hvor jeg måske kan finde svaret, svaret på de spørgsmål der plager min bevidsthed. Svaret på om jeg nogensinde kan stille mig tilfreds med det jeg er og at jeg ikke får svaret på alle mine spørgsmål.
Jeg har været træt af at høre på min egen stemme, det lidt for tidligt at blive træt af den. For tidligt indimellem at føle udmattelse ved den. Jeg skal lytte til den mange år endnu, jeg skal besvare og stille spørgsmålene med den. Men når den en dag udtaler svarene, vil jeg måske komme til helt at nyde og høre den tale igen. Som var den en solsorts sangstemme og liflige melodi, der vidner om at foråret er på vej og at solen snart vil skinne og brænde alle skyggerne væk.
Jeg hører selvets stemme, dens egen stemme...
Selvets råb, klingende og skærende, fandt det vejen frem til min afgrunds indre og påvirket af ekkoet fandt det frem til mit ydre, påvirkede mit smil, mine rynker blev dybere og mørket omkring mine øjne blev næsten sort. Kulsort, som hvis natten ikke havde månen og stjernerne på dens himmel. Som stod man i en tæt pakket nåletræs skov. Mine øjne famler i mørket, famler og leder efter en lysning fra nålene omkring dem.
Hvorfra kommer behovet for at opleve og bryde op med grænserne, der er til for at danne mit, selvets omrids? Hvad ønsker jeg? Hvor vil jeg hen? Hvem bryder sig om det? Hvor fører min vej hen? Hvad skal min triumf her i livet være?
For hvem er det jeg kæmper? Er det min længsel efter at nå de højder, jeg aldrig troede jeg skulle nå? Er det den længsel som møder mig så tit i mine tanker, i min hverdag, i mine drømme, mine mareridts? Er det for alle andre jeg længes og kæmper?
Jeg mærker luften i mine lunger, tilsmurt i tjæren fra alle mine smøgers røg. Jeg bliver ved med mine afhængigheder og lader dem føre roret på mit eventyrs skib. De afhængigheder der altid er mine følgesvende om jeg er i nord eller syd, i mørket eller i lyset. Afhængigheder der tillader sig at dreje skibet om de vil og sætte kurs mod en ny kyst. En ny kyst med nye omgivelser, nye stier at udforske og de kan ikke ligge ukendte hen. Jeg drages til at se og mærke med mine bare fødder på stiens terræn. Smerten, sødmen, kedsomheden, vreden, glæden, tvivlen, troen på noget godt, troen på at den fører mig til et sted, et hemmeligt sted.
Et sted hvor jeg måske kan finde svaret, svaret på de spørgsmål der plager min bevidsthed. Svaret på om jeg nogensinde kan stille mig tilfreds med det jeg er og at jeg ikke får svaret på alle mine spørgsmål.
Jeg har været træt af at høre på min egen stemme, det lidt for tidligt at blive træt af den. For tidligt indimellem at føle udmattelse ved den. Jeg skal lytte til den mange år endnu, jeg skal besvare og stille spørgsmålene med den. Men når den en dag udtaler svarene, vil jeg måske komme til helt at nyde og høre den tale igen. Som var den en solsorts sangstemme og liflige melodi, der vidner om at foråret er på vej og at solen snart vil skinne og brænde alle skyggerne væk.
Jeg hører selvets stemme, dens egen stemme...
Selvets råb, klingende og skærende, fandt det vejen frem til min afgrunds indre og påvirket af ekkoet fandt det frem til mit ydre, påvirkede mit smil, mine rynker blev dybere og mørket omkring mine øjne blev næsten sort. Kulsort, som hvis natten ikke havde månen og stjernerne på dens himmel. Som stod man i en tæt pakket nåletræs skov. Mine øjne famler i mørket, famler og leder efter en lysning fra nålene omkring dem.
REMEMBER TO ENJOY
- Drik masser af vand.
- Prøv at få mindst tre mennesker til at smile hver dag.
- Brug ikke din dyrebare energi på sladder.
- Dvæl ikke ved fortidens problemer og bekymringer.
- Hav ikke negative tanker og ting du ikke kan kontrolere. Brug istedet din energi på positivitet ved nuet.
søndag den 22. marts 2009
REMENBER TO ENJOY
- Læs flere bøger i år end du gjorde sidste år.
- Giv dig tid til meditation, yoga og bøn. De er som bensinen og olien i vores travle liv.
- Brug mere tid med mennesker over 70 år og under 6 år.
- Dream more while you are awake.
- Spis mere af det mad, som vokser på træer og kommer fra planter, spis mindre af det mad der blir fremstillet på fabrikker.
SYGDOM
Jeg sad ensom og hostede, slimet i min hals var som lange klamme fingre, der kun ville se livet ånde ud af mig. Jeg kæmpede krampagtigt og kunne mærke smerterne sprede sig fra min hals til min ryg til mit hoved til min mave, eksplosioner i masse vis, jeg så lyset, var ved at drukne i mit eget slim, kvalt i min egen sygdom.
Jeg svævede mellem liv og død, min sved var nervøs og syg, gennemblødt og rødglødende, udmattet og halv død, halv levende. Synerne dansede og fatamorgana, fantasier viste mig vejen til paradis, men brat blev jeg vækket og brat føltes det, en sviren i mine øjne, en dunken i mit hoved. Giv mig min drug, i need it... my drug.
Jeg lå sammen krøllet, jeg lå udmattet, jeg lå svedig og gennem våd af sved, jeg lå på sengen og på gulvet og på bordet og på skyen, jeg lå i lang tid. Jeg svævede i lange væk, kunne ikke bedømme tiden, kunne ikke mærke om natten var kommet eller om morgensolen gjorde klar til at hilse godmorgen, jeg var omtåget og udmattet, træt.
Jeg er syg...
Jeg svævede mellem liv og død, min sved var nervøs og syg, gennemblødt og rødglødende, udmattet og halv død, halv levende. Synerne dansede og fatamorgana, fantasier viste mig vejen til paradis, men brat blev jeg vækket og brat føltes det, en sviren i mine øjne, en dunken i mit hoved. Giv mig min drug, i need it... my drug.
Jeg lå sammen krøllet, jeg lå udmattet, jeg lå svedig og gennem våd af sved, jeg lå på sengen og på gulvet og på bordet og på skyen, jeg lå i lang tid. Jeg svævede i lange væk, kunne ikke bedømme tiden, kunne ikke mærke om natten var kommet eller om morgensolen gjorde klar til at hilse godmorgen, jeg var omtåget og udmattet, træt.
Jeg er syg...
torsdag den 5. marts 2009
FORÅR KOM HID
Foråret hilser og byder op til dans med dens liflige og indbydende bevægelser, der selv får bladende til at rører på sig.Majestætisk og overlegent vinder den over vinterens kulde, men det tager tid for vinteren er stædig og den bruger sine sidste kræfter.
Men den må til sidst vige for forårets varme og sensuelle dans, den må til sidst bøje sig for den majestætiske overlegenhed.
Med fryd og oprejst pande møder foråret os nu, vi råber til det, vi byder det velkommen og tager imod dansen på lette tå.
mandag den 2. marts 2009
REMEMBER TO ENJOY
- Tag en 10-30 minuters gåtur hver dag. -og mens du gør det, så smil.
- Sid i mindst 10 minuters stilhed hver dag.
- Få 7 timers søvn.
- Live with the 3 E's: Energy, Enthusiasm, and Empathy.
- Leg flere lege.
PRAHA
Jeg sad på Karlsbroen,
lænede mig tilbage,
og kiggede på himmelens krydsninger.
og kiggede på himmelens krydsninger.
Lette briser fik mit hår til at kilde min næse,
en ubehagelig og legende kilden.
Jeg sukkede og ved mit suk,
brød orkesteret ud i en symfoni,
måske var det larm,
måske en sød fuglesang.
Syngende lod du
mig hvile i lydendes leg.
”Tag min hånd
dans til denne melodi,
lad os danse på floden
og se Karlsbroen nede fra.”
”Kom lad os løbe fra de mørke skyer,
gemme os i din lyrik og drømme om helligelsen
ved altid at være på denne fortryllende jord
og altid være en del af denne eventyrlige verden.”
Kafka, kom og vær den dansepartner jeg længes efter.
Kom og giv mig dine ord og dine tanker.
Luk ikke dit vindue om natten,
lås ikke din dør,
jeg vil banker tre gange,
det er mit signal,
det er mit råb om mere lyrik.
Kafka vær den herre,
der går med mig igennem Prahas små gader og stæder,
lad mig se dine gemmesteder for larmen,
lad mig høre din søde fuglesang.
Jeg ligger mit ønske,
nej mit håb,
skrevet med min hånd,
ved Rabbi Löws gravsten,
mit håb, håber jeg han møder og derved forløser mit ønske.
Det ønske om at opleve Praha
hånd i hånd med dig, fornøjelse, forventning og forløsning.
Jeg sukkede og ved mit suk,
brød orkesteret ud i en symfoni,
måske var det larm,
måske en sød fuglesang.
Syngende lod du
mig hvile i lydendes leg.
”Tag min hånd
dans til denne melodi,
lad os danse på floden
og se Karlsbroen nede fra.”
”Kom lad os løbe fra de mørke skyer,
gemme os i din lyrik og drømme om helligelsen
ved altid at være på denne fortryllende jord
og altid være en del af denne eventyrlige verden.”
Kafka, kom og vær den dansepartner jeg længes efter.
Kom og giv mig dine ord og dine tanker.
Luk ikke dit vindue om natten,
lås ikke din dør,
jeg vil banker tre gange,
det er mit signal,
det er mit råb om mere lyrik.
Kafka vær den herre,
der går med mig igennem Prahas små gader og stæder,
lad mig se dine gemmesteder for larmen,
lad mig høre din søde fuglesang.
Jeg ligger mit ønske,
nej mit håb,
skrevet med min hånd,
ved Rabbi Löws gravsten,
mit håb, håber jeg han møder og derved forløser mit ønske.
Det ønske om at opleve Praha
hånd i hånd med dig, fornøjelse, forventning og forløsning.
Hvis du, Rabbi Löw, opfylder mit ønske,
så fortæl ham at jeg sidder på Karlsbroen,
mens jeg kigger på himmelens tilfældige krydsninger
og venter på hans søde fuglesang.
så fortæl ham at jeg sidder på Karlsbroen,
mens jeg kigger på himmelens tilfældige krydsninger
og venter på hans søde fuglesang.
Abonner på:
Opslag (Atom)
