Hvor skal min vej ende? Frustreret hoved, frustreret bevægelse, intim nærhed og kærlighedens mangfoldighed og mismod mod denne verdens harm og indre vrede. Hvornår eksploderer du indre kerne, hvornår er hjertets nåde og omsorg brugt op, jeg spørger dig moder jord. Hvornår er din moderlige kærlighed opbrugt, falmet... Hvornår straffer du dine børn? Hvornår opdrager du dine kid? Jeg beder til at du må lade mig ligge skøbeligt og varmt i dine arme, jeg beder til at du må vugge mig i en søvn, en dyb søvn der giver mig drømmende, drømme om det du ønskede var virkeligheden. Men hvem er du virkelighed, ser jeg dig i øjnene eller er mine øjne falmet og sorte, såret af alle indtrykkene? Ser jeg bare det falmede billed, fordi mit hjerte er såret, fortvivlet over det som jeg har set og som jeg oplever og har oplevet? Jeg mærker også dit grædende hjerte, det var ikke det du ønskede, moder jord. Moder jord jeg høre din klage sang, jeg høre din stemme inde fra dybet.
Du kiggede kun op, men nu er dit ansigt vendt. Du kigger kun ned. Du kigger ikke dine børn i øjnene mere. Skammer du dig? Føler du dig mislykket? Er det grunden til dit nedslået ansigt?
Kunne jeg råbe så du hørte mig, ville jeg fortælle dig en historie om pigen, der altid kiggede ud på din bror når hun lå i sin seng. Jeg ville fortælle dig om pigens ensomhed, om hendes drømme og længsler. Jeg ville fortælle om drømmen der gentog sig nat efter nat, om broderen din og jeres genforening. Eksplotionerne, fyrværkeriet. I ville midt i kaos, se hinanden i øjnene, han ville ae din kind blidt og med øjnene sige at det altid havde været en fornøjelse at kigge ned på dig, og at det altid havde været en fornøjelse at være månen på den sorte højhimmel. Der i pigens drøm græder du, du græder og græder. Men hver morgen vågner pigen med spørgsmålet; Hvorfor? Var det sorgens tåre over undergangen eller var det glædens ved jeres genmøde? Pigen får aldrig svaret i denne historie. Jeg spørg dig derfor nu med mit sidste råb, mit sidste skrig; Hvorfor græder du, hvad er dine tåre farvet med?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar