Jeg sad ensom og hostede, slimet i min hals var som lange klamme fingre, der kun ville se livet ånde ud af mig. Jeg kæmpede krampagtigt og kunne mærke smerterne sprede sig fra min hals til min ryg til mit hoved til min mave, eksplosioner i masse vis, jeg så lyset, var ved at drukne i mit eget slim, kvalt i min egen sygdom.
Jeg svævede mellem liv og død, min sved var nervøs og syg, gennemblødt og rødglødende, udmattet og halv død, halv levende. Synerne dansede og fatamorgana, fantasier viste mig vejen til paradis, men brat blev jeg vækket og brat føltes det, en sviren i mine øjne, en dunken i mit hoved. Giv mig min drug, i need it... my drug.
Jeg lå sammen krøllet, jeg lå udmattet, jeg lå svedig og gennem våd af sved, jeg lå på sengen og på gulvet og på bordet og på skyen, jeg lå i lang tid. Jeg svævede i lange væk, kunne ikke bedømme tiden, kunne ikke mærke om natten var kommet eller om morgensolen gjorde klar til at hilse godmorgen, jeg var omtåget og udmattet, træt.
Jeg er syg...
